Elvere. Af de
elvere der blev tilbage i Midgård er nu Noldoerne (højelvere) og grønelvere
(Silvan elvere).
Rent basalt ligner de mennesker, men elvere har
flere vigtige, subtile forskelle. Som en race er de højere end mennesker, men
de er mere slanke og har mindre kropsbehåring. Elvere har ikke skæg. Noldoerne
er de stærkeste af alle elvere og mere robuste, men de er stadig mere slanke en
mennesker. De fleste er mørkhårede og har grå øjne som udgør deres stolte ydre.
Efterkommere af Fingolfin og Finarfin er oftere lyshårede med blå øjne, for
deres blod er af Vanjaslægt.
De besidder
yndefulde kvaliteter og er yderst adrætte og letfodede. De har en høj tolerance
overfor varmt og koldt klima og er immune overfor sygdomme.
De er også udødelige og ældes på en yndefuld næsten uopfattelig måde.
Elvere kan kun dø på to måder. Gennem vold, eller de kan blive overvældet af
sorg over tidens gang og dermed miste viljen til at leve. Alle elvere der dør
samles i Mandos' sale i Valinor. Der afventer de verdens ende, eller sættes
tilbage i verden for at erstatte en anden i deres linie der er gået bort. På en
måde bliver elvere genfødt som efterkommere af dem selv. De sover ikke, i
stedet for hviler de i en slags trance 1-3 timer om dagen.
Varda, Valarernes
dronning og skønnest af dem alle. Hun kommer med lyset og de kalder hende
"stjernedamen" (Elentári eller Elbereth).
Finrod Felagund er kongen af Nargothrond, han er storebror til
Fyrstinde Galadriel og de er af Finarphirs kongelige hus.
Turgon er konge over den skjulte by.
Lúthien Tinúviel er datter af Kong
Thingol Gråkappe af Doriath. Han
er den eneste konge som Grønelverne anerkender. Hendes moder er Melian af
Maiaernes folk (gudinde).
Finwë var Noldorernes
første konge, som blandt Eldarerne tæller som slægtsskab. Finwë's sønner
Fëanor, Fingolfin og Finarfin,
skabte Noldors tre linier.
Fëanor var den mægtigeste Noldofyrste i Midgård og deres mest navnkundinge smed
nogensinde. Han skabte Silmarillerne, som Morgoth stjal, hvilket blev grundet
til ædelstenskrigen. Fëanor drog til Midgård, men døde kort efter sin ankomst,
ved et angreb på Den Sorte Port. Her blev han angrebet af mange balroger. Selv
om det lykkedes ham at slå dem tilbage, døde han kort tid efter af de mange sår
han pådrog sig. Hans ånd var så kraftig at hans krop brændte til aske, da hans
ånd forlod den. Han efterlod sig 7 sønner, som alle bliver store fyrster.
Maehdros den Enhåndede er den
ældste og øverste af Fëanorsønnerne.
Caranthir er også værd at nævne, da han er konge over
Talath Rhûnen (Thargelion).
Fëanor var den
største af Eldarerne og da han drog i eksil i Midgård, førte han en stor del af
sit folk med sig. Langt tilbage i Ældre Tider blev elverfolket delt i to
hovedgrene: Vestelverfolket (Eldarerne)
og Østelverfolket. Østelverfolket bliver til Grønelvere og de har aldrig set
lyset i Valinor.
Noldoerne bruger
primært sværd, to-håndssværd, langbue & daggerter. Sekundært stav,
armbrøst, krigsplejl og fægtestav. Alt i rustning, men foretrækker dog
beskyttelse fra magiske ting, snarere end snærende læder eller metal.
Noldoerne kaldes
også Højelvere fordi de betragtes som de mere ædle af Midgårds elvere. I
virkeligheden er de kaldet sådan fordi de er de eneste elver boende i Midgård,
som har levet i Valinors velsignede rige. Denne status kommer af de tætte bånd
de har til Valarerne. De er utrolig arrogante. Noldoerne er de mest ordnede og
bygger samfund og riger på smukke bevogtede steder.
Noldoerne går med
farverigt tøj, der er en konge værdig. Oftest rød, grøn, blå og sølv.
Kombinationen sølvdragt og sort forekommer også. Noldoerne er meget glade for
ædelstene og smykker sig gerne med de smukt forarbejde sten.
Alle elvere taler
elversproget Sindarin, men de taler
også handelssproget Vestron. Quenya
bruges ikke længere som modersmål, snarere som en slags "elverlatin",
der tales blandt fyrsterne.
De skrifter og de
bogstaver, der bruges i Den første Alder, er alle sammen af Eldarisk
oprindelse. De har nået fuld alfabetisk udvikling, men ældre former, hvor kun
konsonanterne blev skrevet fuldt ud, er stadig i brug.
Tengwar er de ældste bogstaver; for de er udviklet af Noldorerne. De ældste
eldariske bogstaver, Rùmils Tengwar,
bliver ikke brugt i Midgård. Fëanors Tengwar,
er en delvis ny opfindelse, selv om de bogstaver i nogen grad stod i gæld til
Rúmils bogstaver. De blev bragt til Midgård af Noldorer i eksil og er kendt af
Edain.
På grund af deres
stolthed har de det med at se ned på alle
andre dødelige racer.
Enter er kendt af Noldoerne. Enterne tilskriver faktisk elverne ikke alene deres
sprog, men tillige trangen til at tale.
Dværge har de sjældent kontakt med, da de generelt bor vidt forskellige steder.
Nedsættende kalder de dem Naugrim som
betyder de forkrøblede.
Mennesker er svage dødelige.
Morgoth og hans tjenere (herunder orker) er dybt hadede.
Noldoerne hader
orker, trolde og drager over alle væsner.
Silmarillionen fortæller mange ting om historie der
angår elverfolk og det er derfor et krav at man kan disse.
Skrevet af
Finrod & Morwen! (Kilde: Ringenes Herre og Silmarillion).