Live-kampagne i Tolkiens verden
Dværge,
bredskuldrenes slægt.
Små, tætte,
firskårne, stærke med utrolig stærke lemmer. Sort, mørkebrunt eller rødt hår.
Lys til rødmosset hudfarve. Utrolig udholdende og kan bære tunge byrder over
store afstande. Kan blive op til 400 år. Har et utrolig godt nattesyn, kan se i
næsten komplet mørke.
Der er kun få
dværgekvinder, måske udgør de kun en tredjedel af hele folket. De drager
sjældent ud, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Hvis de bliver tvunget til at
drage på rejse, er de af stemme, udseende og påklædning så lig dværgemænd, at
andre folks øjne og ører har svært ved at skelne dem.
Om deres
oprindelse og om grunden til, at de ligner og ikke ligner elverfolk og
mennesker, fortæller Silmarillionen; men denne beretning kendte almindelige
elverfolk i Midgård ikke noget til, de historier, der fortaltes af senere
tiders mennesker, er blandet sammen med andre racers oprindelser. Dværgene ved
dog at de er skabt af valaren Aulë og de ærer ham derfor højst. Om dværgenes
oprindelse fortæller både Eldarerne og dværgene selv mærkelige historier.
Mod øst ligger
bjergene. Her ligger en af de største dværgebyer. Den hedder Nogrod. Dværgene
arbejder i bjergenes dyb og fremdrager mange metaller. De laver mange smukke og
funktionelle ting. De kommer til vesten for at handle med disse varer eller for
at kæmpe med deres fjender.
Dværgene er
opdelt i to klaner; Flammeskæg og Bredskuldrene.
Flammeskægsdværgene
rejste længere mod vest hvor de arbejder som håndværkere for flere Noldofyrster.
Bredskuldrene
slog sig ned i byen Nogroth, med en lille udpost i Dolin.
Primært økser og
sekundært hamre og daggerter. Bruger alle form for rustninger, men foretrækker
ringbrynjer eller tungere rustninger og skjolde.
Det er for
størstedelen en udholdende, stædig race. De er hemmelighedsfulde, arbejdsomme
og har en god hukommelse med hensyn til fornærmelser. Det er blandt andet en
fornærmelse at skylde en dværg penge. De elsker sten og ædelsten og holder mere
af ting, der kan tage form i håndværkshænder, end ting, der lever deres eget
liv. Mithril bliver også kaldet dværgeguld. Men de er ikke onde af naturen, og
få af dem har nogen sinde tjent fjenden af egen fri vilje, hvad menneskenes
fortællinger så end har påstået. Dværge vil kun lægge deres døde i sten, ikke i
jord.
Dværge optræder
oftest i rustning, selv når de udfører daglige gøremål. Ellers primært
jordfarver; brun & sort
Dværgene bruger
samme sprog som de mennesker, de bor iblandt. Men i hemmelighed (en
hemmelighed, som de i modsætning til elverfolk ikke gerne røber, ikke engang
overfor deres venner) bruger de deres eget besynderlig sprog, der kun har
forandret sig lidt gennem årene; for det er blevet et sprog for de lærde
snarere end et vuggesprog, og de plejer det og vogter det som en af fortidens
skatte. Få af andre racer har kunnet lære det. Dværgenes kampråb er ikke
hemmeligt og har lydt på mangen en slagmark, siden verden var ung. Baruk Khazâd! Khazâd aimênu! Dværgenes
økser! Dværgene er over jer!
Deres navne er
ofte af menneskelig oprindelse. Deres egne hemmelige og "indre"
navne, deres virkelige navne, har dværgene aldrig røbet over for nogen af en
fremmed race. Ikke engang på deres grave indridser de dem.
Ligesom hvor det
gælder sproget anvender dværgene de skrifter, der bruges omkring dem, og mange
skriver de fëanoriske bogstaver dygtigt, men til deres eget sprog bruger de
Cirth (runer) og har udviklet skrevne penneformer af dem.
Edain er forholdsvis gode kunder. De er er dog for nærrige og prøver altid at
presse prisen ned.
Morgoth og hans tjenere (herunder orker) er frygtede, men kendskabet til
dem er meget begrænset.
Enter er ganske ubehagelige.
Det kan anbefales
folk at læse Hobbitten (ud og hjem
igen).
Skrevet af
Finrod & Morwen! (Kilde: Silmarillion, Ringenes Herre og Hobbitten).